Efter en meget positiv oplevelse med en japansk bil, måtte jeg tage skridtet videre, og komme helt væk fra PSA gruppens dele. Så hvorfor ikke prøve en Honda Civic. Valget faldt på den kendte 1.6 liters diesel fra Honda, og i den mindst outrerede version af Civic - Tourer = Stationcar på Honda’sk. Bilen er fra sidst i 2015, og er modellen lige inden den fik en mindre facelift. Jeg er helt vild med kabinen i den. sæder er gode og støtter godt, den ser dejlig futuristisk ud omkring instrumenteringen, men alligevel sidder alt hvor man forventer det. Som i enhver Honda, sidder gearstangen lige perfekt i hånden, når man sidder perfekt i bilen.
Der er noget mere ‘bid’ i motoren end i min Mazda, til trods for de på papiret har nærmest helt identiske motorer. Det er helt sikker grundt en noget mere sporty anlagt gearing. Det til trods ligger den stadig med ganske lave omdrejninger ved motorvejshastigheder.
Når man igen får en stationcar, finder man pludselig ud af hvor dejligt det er med masser af plads i bagagerummet. Især efter Mazda’en, som i Sedan udgaven har en lidt svært tilgængelig bagagerum.
Et år med Honda Civic
Må sige jeg er ret positiv overrasket over brændstofsøkonomien i min Honda, den kører nemt 21-22 km/l til dagligt, så selvom bilen er større, noget mere sportslig og noget mere luksuriøs end min Mazda, er den noget nemmere at køre økonomisk i.
Bilen er udstyret med Hondas udvidede sikkerhedspakke ADAS, så som ekstra har den udstyr som blindvinkel advarsel, skilte genkendelse, aktive sikkerhedbremser, vejlinie advarsel, automatisk lang lys og sikker mere som jeg ikke aner. Alt virker faktisk meget lækkert, men vejlinie advarselssystemet, er måske lige voldsom nok med sine advarsler, rattet ryster så meget at man næsten mister grebet :)
To gange har jeg oplevet de automatiske bremser gribe ind - begge gange på vej rundt i en rundkørsel, hvor bilen foran mig drejer fra, og jeg fortsætter rundt, her mener systemet så jeg kommer for tæt på - til trods for jeg er lang fra bilen foran mig. Men dejligt at vide at systemet faktisk virker.
Efter et år er jeg måske ved at blive en smule træt af sæderne, for jeg synes de er en smule for smalle (ja, jeg er så måske på den anden side lidt bred i det) Men det går lidt ud over langturskomforten, jeg slapper ikke helt af i ryggen. Så efter et par timer i bilen, er ryggen lidt øm. Heldigvis er det ganske sjældent jeg kører så lange ture :)
Honda’en har vist sig at være lidt så driftsikker som min Mazda, ikke den mindste mislyd eller fejl fra motor eller kabine. Dog gik en pynteliste på en dørliste løs, men den limede de hurtigt fast på det lokale Honda værksted - uden beregning. Dejlig service.
Men…
Efter første service fik jeg lidt et chok, det er godt nok dyrt at få serviceret sin Honda hos Honda. Den er med ret stor margen den bil med de dyreste service priser jeg har haft. Helt galt gik det da der skulle skiftes bremser foran. Av av, en udgift - herfra blev jeg faktisk lidt bange for min Honda - jeg var konstant bange for hvad næste ting der skulle skiftes ville være. Og hvad ville det koste at holde den ved lige de næste mange år.
Så efter et par gode år med Honda, besluttede jeg mig for at det var tid til at finde noget jeg havde lidt mere tiltro til. Men hvad skal man så vælge. Denne gang er jeg heldigvis ikke presset af nogle nærtstående defekter, ej heller stort service, så jeg havde god tid til at finde en anden bil.
Hvad mon jeg så finder denne gang...
😊
