Brian
Brian Bagmand bag koncernen O'Brian.dk som står bag mange kendte brands og firmaer, helt fra fotovirksomhed til smykkedesign og salg. 6 min read

Citroen Grand C4 Exclusive+ HDI150 AUT

Citroen Grand C4 Exclusive+ HDI150 AUT

Da tiden var kommet til at udskifte min Honda, faldt jeg tilfældigt over en Citroen Grand C4 Picasso Exclusive HDI150 AUT hos en lokal forhandler. En super fed bil med oceaner af udstyr, som jeg slet ikke anede Citroen tilbød. Men den lokale forhandler var ikke til at handle med, de ville ikke give ret meget for min Honda, og ville ikke rigtig give rabat på bilen de sælger. Så til trods for flere forsøg, opgav jeg bilen. Så var jeg omkring den nye version af Citroen C4 Cactus med den nye affjedring og sæder, så noget Kia Ceed, tilbage til en lettere brugt Mazda 3. Men lige pludselig dukkede en hel speciel Grand C4 Picasso op hos en forhandler i Silkeborg. Mig afsted med det samme for at tjekke den. Hvilken bil - wouw…

Lækker ser det da ud

Stod super flot helt i hvid med 3D baglygter, Xenon lygter foran, den kæmpestore forrude, der fortsatte ud i et kæmpe glastag, så den hvide bil så ud til at have sort tag. Inden i diskede den op med de lækreste sorte Nappa lædersæder, der var fuldt elektriske justerbare (begge forsæder.) Der var også indbygget massage i dem begge, og der var elektrisk fodskammel til passagersædet. Bagsæde passagererne var forkælet med egen klimazone, sædevarme og 3 justerbare enkeltsæder. Til trods for det var en Grand C4 Picasso, var det ikke en 7 sæder - i stedet var der mere plads til bagsædet, og et kæmpe bagagerum, med indbygget ‘kælder’ Bilen havde også alt i elektroniske dimsedutter som el-bagklap, automatisk parkeringssystem, 360graders kamera, aktiv fartpilot (en simpel version af adaptiv fartpilot) samt alverdens sikkerhedssystemer. Audio systemet var fra JBL med indbygget subwoofer, så den gode lyd var også sikret. Bilen stod på nogle fede originale Citroen 17” alufælge med næsten nye sommerdæk, de fuldender looket på bilen, så til trods for den er stor som en bus, så den fantastisk lækker ud. Efter en god lang køretur var jeg helt overbevist om at dette var bilen for mig. Til trods for den allerede havde rundet 120.000 km, kørte den som en ny. Forhandleren gav mig endda en ganske fornuftig byttepris inkl. nogle lækre originale Citroen 16” alufælge med næsten nye vinterdæk. Så valget var ikke så svært, og jeg fik, i mine øjne, den fedeste Grand C4 Picasso på de danske veje.

Lækker ser det da ud

Jeg må sige, at dette er absolut den bedste bil jeg nogensinde har haft. Jeg vil få meget svært ved at finde en anden bil der kan give mig samme følelse som Picassoen gør. Især til mit budget. Til trods for størrelsen, den store dieselmotor på 150hk og automatgear, var den faktisk overraskende økonomisk. De første par tanke endte med et snit på 18 km/l - det er sku da ganske godt… Børnene var helt oppe at ringe, når vi var ude at køre. De havde hver deres lille bord, med spotlys de selv kunne justere, de kunne selv justere temperatur deromme bagi, og justere blæserstyrke individuelt i hver side. Sæderne blev vippet frem og tilbage, og skubbet frem og tilbage konstant, de var slet ikke til at styre deromme. Konen nød at sidde med lidt fodstøtte og nyde en god massage på vores ture, mens jeg nød overblikket fra den høje bil, og endelig en bil med automatgear og en motor med rigelig kraftoverskud. De super lækre sæder er så super komfortable, og læderet super blød, med sikkerhed det absolut bedste sæder jeg har haft i mine biler. Dog lærte jeg hurtigt at den aktive fartpilot ikke var særlig bevendt. Den fik bilen til at virke meget nervøs, havde meget svært med at fastholde en jævn hastighed. Men et hurtigt lille tryk på den store skærm, fik den slået fra, og den almindelig fartpilot slået til, var alt godt.

Lækker ser det da ud

Sidste tur i bilen var en tur i sommerhus, bilen var pakket tæt, og alle havde en fantastisk weekend. Men på turen hjem skete det. Vi kørte på landevejen bagved et par lidt langsomme biler, men jeg var ligeglad, for vi havde ikke travlt, så der var fællessang og rigtig hygge i bilen. Pludselig bremsede den forreste bil meget hårdt, næste bil endnu hårdere, næste meget kraftigt, og så kom jeg og klodsede bremserne, gud hvor kan den store bil bremse og katastrofeblinket tændte automatisk. Jeg nåede lige præcis at bremse helt, så jeg ikke ramte bilen foran. Et hurtigt kig op i bakspejlet, hvor jeg kunne se bilen bag mig dreje udenom. Ligesom min kone skulle til at brokke sig over min kørsel, skimtede jeg en bil i bagspejlet det ikke havde set hvad der var sket. Shiiit, BAANG! han ramte mig lige bagi med fuld hammer. Picassoen blev skubbet flere meter fremad helt fra stilstand. Børnene skreg, alt pev og hylede. Da alt stod stille hoppede jeg ud af bilen for at tjekke børnene, de var bange og græd, men havde ikke taget skade. Min kone var skræmt, men skyndte sig at hoppe om på bagsædet til børnene. Jeg gik om bag bilen, og kunne godt se at bagagerummet var blevet en anelse kortere. Jeg skyndte mig hen til bilen bag mig, hvor jeg kunne se at begge airbags var gået af, da føreren kom ud af bilen, lignede han en der havde en MEGA høj promille, han sejlede rundt ude midt på vejen. Mig og en af de andre skyndte os hen til ham for at få ham ind til siden. Heldigvis var han bare meget konfus efter uheldet. Konen var meget rystet, så vi fik alle sat os ned ud ved siden af vejen, og fik en snak om hvad der var sket. Det første vi gjorde var at få de to biler skubbet ud til vejkanten. Hvilket var sværere end først beregnet. Picassoen er ret tung, og jeg kunne ikke starte den, men med en flok flinke menneskers hjælp fik vi den ud til siden. Værre var det med bilen der ramte mig. Den var blevet MEGET lavtgående. Men med møje og besvær, fik vi den skubbet lidt ud til siden. Mens vi fiksede tingene udenfor, fik mine piger snakket med en medarbejder fra den internationale alarmcentral, som min bil åbenbart automatisk ringer op til ved uheld. Og eftersom jeg ikke selv fik snakket med dem, sendte de automatisk besked til den danske alarmcentral, med GPS koordinater. Så efter få minutter ankom en ambulance til uheldet. Vi blev alle tjekket, men umiddelbart ingen personskade. Resten af køreturen hjem var i en lastbil fra Dansk Autohjælp. .

Lækker ser det da ud

Efter kurator havde gennemgået skaderne på min bil, fik jeg beskeden, at jeg ikke skulle forvente at den blev til en bil igen. Umiddelbar reparationspris: 149.000 kr + det løse. Så nu skulle jeg så allerede igen ud og finde en bil. Denne gang med det pres, at jeg ingen bil har, så det skal gå lidt stærkt.

Lækker ser det da ud

Jeg søgte straks efter en bil magen til - der var 0 til salg i Danmark, og jeg fandt kun 2 i Tyskland. Jeg kontaktede forhandleren jeg købte hos sidst (de havde importeret den jeg havde fra Tyskland) om de ikke kunne skaffe en af dem jeg fandt hjem til mig. Men desværre, begge var umulige at skaffe hjem til en fair pris. Så jeg måtte finde noget andet… Heldigvis, fik jeg efter lidt diskussion frem og tilbage, en fornuftig pris for bilen. Så jeg havde da ikke tabt noget i de knap 2 måneder jeg nåede at have den.

5 stjerner


hvorfor 5 stjerner?

- Den lækreste familie slæde
- Komforten, perfekt cruiser
- En rigtig cool familiebil
- Udstyret - den havde bare ALT
- Pladsen - der var plads til alt

Hvorfor ikke 6?
- Lidt tørstig
- Et stort skrummel at parkere