Min ellers så lækre DS5 var ved at have nogle skavanker, automatgearkassen opførte sig til tider som en træls CVT gearkasse, jeg fik af og til en fejlmeddelse omkring ’engine leak’ og der var ved at pible lidt rust frem her og der. Så sammen med den kraftigt stigende pris på diesel, var det blevet tid til ny bil.
Netop på grund af de stigende priser på diesel, havde elbiler vakt min interesse, men dem jeg helst ville have, var der enten laaang ventetid på, eller alt alt for dyre. Så efter at have ledt vidt og bredt, besluttede jeg mig for at det skulle være en let brugt Kia e-Niro, med det store batteri, og en god udstyrspakke. Jeg fandt indtil flere rigtig gode biler, men ingen af forhandlerne ønskede at give ret meget for min gamle bil. Men endelig fandt jeg en forhandler der godt mente vi kunne blive enige om en fornuftig byttepris. Han havde en Kia e-Niro 64 Premium. En variant der ikke var tilgængelig i DK, den var importeret fra Sverige. Af udstyr ud over det sædvanlige var el soltag, ventilerede og opvarmede el-justerbare forsæder, varme i bagsæder og et fornuftigt lydende JBL anlæg. Den havde kun lige kørt 24.000 km og lignede en helt ny. Vi blev rent faktisk enige om en byttepris som jeg var tilfreds med, så bye bye DS5 og velkommen til min første KIA og første el-bil.
Mens jeg skriver denne blog post, har jeg faktisk haft bilen i næsten 3 år – og hvad har det så budt på? Altså en Kia kører på ingen måde inspirerende, den ser på ingen måde fræk eller ’Brian-agtig’ ud. Den har ikke engang nogen voldsomme imponerende pladsforhold. Men efter 3 år, er jeg faktisk rigtig glad for købet (ud over jeg så har betalt ALT ALT for meget for den – men så meget for at være tidlig el-bils ejer). Bilen kører meget neutralt. Den er hverken sportslig eller superkomfortabel – rammer lige ned i det grå ingenting. Men én ting ved den er SUPER sjov – accelerationen… I sportsmode er den direkte aggressiv og det føles nærmest som om man bliver skudt ud af en kanon. Den er helt utrolig hurtig ude af starthullerne. Det mærkes klart hurtigere end 0-100 km/t viser – 7,8 sekunder. Men det har desværre også en bagside, for så snart det bliver bare lidt fugtigt i vejret, så laver den meget gerne hjulspind ved opstart – selv i ECO mode.
Som sagt, så kører den meget neutralt, og det betyder så også at den faktisk er en ganske god langtursbil. Med pæn kørsel, kan man få ret mange km ud af en opladning. Vi har indtil videre været i både Warszawa og Nord Italien på ’kør-selv’ sommerferie, og det er gået ud over al forventning. Ja, den lader langsomt. Fra 10-80% tager i hvert fald 40 minutter på en varm sommerdag. Men på de lange ture, så er der tid til nogle gode pauser hvor der kan tankes energi (mad og drikke) samt jeg kan få mig en lille kvarters tid på øjet. Derefter kan der så køres i lige omkring 3 timer på motorvejen, inden det igen er tid til en pause igen. På den måde kommer jeg faktisk ganske frisk frem til endestationen.
En anden ting der er både godt og dårligt, er serviceintervallerne. Den model jeg har skal til service for hver 15.000 km – og jeg kører godt 40.000 km om året, så det bliver til næsten 3 service besøg om året. Det gode er, at et standardservice (ved mit KIA værksted) kun koster 819 kr. Eneste ekstra omkostning jeg indtil videre har haft er 2 x udskiftning af bremseklodser og en enkelt udskiftning af kølervæske til batteriet (det koster så til gengæld godt 3000 kr. Men jeg har dog fået udskiftet parkeringssensorer i bag, hjullejer i front og komplet motor og transmission under garanti…
Mystiske ting ved bilen… Til trods for det er den absolutte topmodel af Kia e-Niro, så er det meget mærkeligt at der kun er 1-zonet klimaanlæg, og apropos klimaanlægget, er det nok den svageste klimaanlæg jeg har haft, den har svært ved at holde bilen varm om vinteren og kold om sommeren. Der skal justeres meget på temperaturen alt efter vejret udenfor. Jeg har altid været vant til at man aldrig rører ved temperaturen, når man først har indstillet på en passende temperatur, så sørger bilens klimaanlæg for at tilpasse alt lige meget vind og vejr.
Med Kia’s APP kan man styre rigtig meget på bilen, tænde for klimaanlægget, finde en lokation, tjekke ladestatus og indlægge adresser til en kommende køretur. MEN… Glemmer man at lukke et vindue eller soltaget, skal man tænde bilen for at lukke, det kan man hverken med fjernbetjeningen eller app’en – vild underligt i så ’elektronisk’ en bil.
Udstyret En af de første ting jeg tilkøbte til min Niro var en frunk til fronten – der er masser af plads, og modellen jeg købte, inkluderer tilpassede tasker og gasdæmpere til motorhjelmen. (købt hos www.frunk.at) Nu har jeg de ting som er rart at kunne komme til i en nødsituation som advarselstrekant, sikkerhedsveste, tæppe. Endda instruktionsbog og servicehæfte er placeret der og ikke mindst mit ladekabel + diverse rengøringsartikler. Næste ting var en trådløs android auto dongle – da jeg syntes det var underligt at der er trådløs opladning af telefonen – men for at bruge Android Auto eller Apple CarPlay, så skal der et kabel i telefonen. Jeg valgte en model fra AA-Wireless, som har fungeret uden problemer i de snart tre år jeg har haft den. Som ny ejer af en bil jeg ikke kender, surfer man selvfølgelig lidt rundt på nettet og læser hvad andre har af erfaringer med bilen. Det var derigennem jeg fandt Frunk løsning. Jeg fandt og en anden genial ’gadget’ til bilen. En CamWipe! En lille dims der monteres på bagerste viskerarm, der så vasker/børster bakkameraet hver gang du bruge bagrudeviskeren. Det virker helt genialt. Så slut med en beskidt/våd bakkamera, nu er det bare at ’vaske’ bagruden og alt er super igen.
En af de ting der fik mig til at vælge en Premium frem for en Advance er det indbyggede JBL anlæg, for standardsystemet i Niro’en er altså absolut ikke noget at råbe hurra for. JBL er bedre, men kommer slet ikke i nærheden af lydkvaliteten af Denon anlægget i min DS5. Men det kan spille højt og rent med en god bas fra subwooferen.
Den indbyggede navigation fra TomTom bruger jeg faktisk aldrig – den er langsom, og næsten umulig at indtaste en adresse på, uden at bruge din telefon. Så jeg bruger altid Google Maps via Android Auto. Jeg har monteret en OBD dongle i den, så jeg til langtur kan bruge A Better Route Planner til at fortælle den optimale ladetidspunkt og sted. Det fungerer ok – det kan være svært at få korrekt information fra OBD læseren – men jeg tror det er fordi det er en for billig model jeg har købt.
Eftersom det er min første elbil, kommer vi ikke udenom at skulle snakke rækkevidde og ladehastighed. Begge dele som mange ser som den store akilleshæl ved elbiler. Jeg valgte netop Niro’en da den i mine øjne (på daværende tidspunkt) havde bedste rækkevidde til prisen. Jeg havde langt mere lyst til en Citroen e-C4, men dens rækkevidde var bare for kort. I dag ville jeg nok vælge anderledes – rækkevidden er helt fint, men jeg vil til enhver tid fortrække hurtigere DC opladning frem for lang rækkevidde og langsom DC opladning. De omkring 350km på motorvej om sommeren er passende til mig – men de max 77KW den kan lade med, er simpelthen alt for langsom. Det går en varm sommerdag, hvor den rent faktisk lader i lang tid ved max hastighed – men en kold vinterdag, kommer den altså aldrig over 40KW – så bliver en langtur lige pludselig meget lang. På vores tur til Italien fulgtes vi med et par der lige havde fået en Renault Megane e-tech, med ca. samme rækkevidde, men en max DC opladning på 130KW – man skulle så tro at de hurtigt ville blive trætte af at vente på os – men rent faktisk kom jeg oftest først på 80% til trods for vi altid startede ud med ca 10-15% resterende strøm. Niro’en har en ganske god ladekurve – den lader med over 70KW i meget lang tid – hvor Renault’en kun kortvarigt ladede med de 130KW, hvor den så hurtigt dumpede ned under 70KW. Så husk, kig ikke kun på max teoretisk ladehastighed, men helst se på 10-80% ladetid – den viser meget godt hvor hurtigt gennemsnittet er.